ENCO A/S – El udvider ejerkredsen
Pressemeddelelse
Elinstallationsvirksomheden ENCO A/S – EL med base i Glostrup oplever vækst efter flere travle år og udvider ejerkredsen med nøglemedarbejdere. Årsagen er at fremtidssikre virksomhedens ledelse og evne til fortsat at kunne indfri kundernes forventninger til et højt service- og fagligt niveau.
Fra nul til 100
ENCO A/S – EL har siden 2002 udført elektriske installationer og rådgivet bygherre, kommuner, institutioner, private virksomheder samt boligforeninger. Virksomheden blev etableret samme år af elinstallatør Stig Weberg-Petersen og er vokset fra få medarbejder til i dag at have et mandskab tæt på 100.
”Da jeg etablerede ENCO A/S – EL varetog jeg mange roller for at fylde virksomhedens ordrebog. Jeg skulle både opsøge kunder, beregne tilbud og styre projekterne. I dag har jeg et ansvar for omkring 100 ansatte samt at vores kunder, der gennem årene har udvist tillid til vores kompetencer, får udført de aftalte ydelse, til den aftalte tid, økonomi og kvalitet. For at fortsætte væksten og fremtidssikre virksomheden gør vi organisationen klar til et generationsskifte, som ligger mange år frem i tiden” fortæller indehaver og direktør Stig Weberg-Petersen.
Yngre kræfter styrker organisationen
Henrik Andersen og Martin Østergaard leder henholdsvis virksomhedens Entreprise- og Serviceafdeling og har været en del af ledergruppen siden 2017.
”Martin har en fantastisk positiv tilgang til kunder og medarbejdere, han er løsningsorienteret og er dygtig til at aflæse kunderne behov. Derudover formår han at motivere sine svende så afdelingen altid kører i højt gear. Henrik har det store overblik og kender samtidig detaljerne på de enkelte entrepriser i sin afdeling. Han er eftertænksom og reflekterende. Det er forskelligheden i ledergruppen der gør den stærkere, for vi byder ind med hver vores perspektiv” siger Stig Weberg-Petersen.
Henrik og Martin valgte at tage imod tilbuddet om at blive partnere i virksomheden og er stolte af at være en del af ejerkredsen. ”Jeg vil gerne være en del af det stærke ENCO og jeg vil gerne være med til at udfolde det store potentiale jeg ser, så virksomheden kan udvikle sig endnu mere. Jeg mener jeg kan bidrage med den erfaring jeg har, specielt med at udføre entrepriser, hvor vi skaber et produkt der er til glæder for vores kunder og i sidste ende slutbrugeren. Jeg er stolt over at blive en del af ejergruppen” lyder det fra Entrepriseleder Henrik Andersen.
”At invitere Henrik og Martin i ejerkredsen er en del af den overordnet strategi for virksomhedens udvikling. Jeg er fantastisk glad for at de havde lyst og at det kunne lade sig gøre. De har drivet og viljen til at blive en del af ENCO” fortæller Stig Weberg-Petersen og vil fremover fokusere mere på at udvikle nye forretningsområder og længerevarende relationer.
Flere Teknikopgaver
Det mærkes at kunderne i stigende grad efterspørger mere tekniske løsninger, så som sikring og bygningsautomatik. løsninger som virksomheden tidligere har at indkøbt hos underleverandører. ”Jeg synes det spændende for jeg kan se tendensen går på at flere og flere installationer bliver tekniske og meget bliver automatiseret og derfor har jeg behov for at vores afdeling kommer til at stå stærkere på denne platform” siger Serviceleder Martin Østergaard om ENCO A/S – ELs nye udfordringer
For mere information kontakt marketingansvarlig Henrik Pladsbjerg på hp@enco-el.dk og på telefon 31393957 eller læs mere om ENCO A/S -EL på www.encoel.dk
ENCO A/S – EL
- Etableret I 2002 af indehaver og direktør Stig Weberg-Petersen
- Udfører projekter på Sjælland med kontor i Hovedstadsområdet
- Ca. 100 ansatte
- Opdelt i Entreprise, Service og Teknik
- Kompetencer indenfor Elinstallationer, Bygningsautomatik, Energioptimering, EDB/IT, Brandsikring, Videoovervågning, Tyverisikring m.m.
- Påbegynder Sikringsentreprisen på Ny Retspsykiatri Skt. Hans i Q1